Consens

Valg af selskabsform

Hvilken selskabsform skal du vælge?

pexels-photo-164686.jpg

Du skal løbende vurdere, om valget stadig er det rigtige for dig og din virksomhed

Hvad er dit behov?

Hvis du er startet op i personligt regi, er det måske på tide, at du overvejer at omdanne virksomheden til et selskab, og måske skal du have etableret en holdingstruktur. 

Mange vælger at starte deres virksomhed op i personligt regi. Det er nemt at få en momsregistrering, og så er man i gang og det kræver ingen kapital. Hvis der er udsigt til underskud de første år, har den personlige virksomhed også den fordel frem for selskabet, at underskuddet kan modregnes i anden - eventuelt ægtefælles - indkomst. I et selskab kan man alene fremføre underskuddet til modregning i senere års overskud. Bortset fra underskudssituationen er der ikke afgørende skattemæssige forskelle mellem et selskab og en virksomhed, der beskattes efter Virksomhedsordningen. I begge tilfælde er det muligt at få fuldt fradrag for renteomkostninger og opspare overskud i virksomheden eller selskabet til en lav beskatning på 22% og udskyde den fulde beskatning til det tidspunkt, hvor overskuddet hæves.

Den væsentligste fordel ved selskabsformen er, at der kun hæftes med selskabets formue. Hvis der er væsentlige risici forbindet med driften af din virksomhed, fx. hvis du driver entreprenørvrksomhed eller lignende, bør du derfor altid overveje selskabsformen nøje, idet det her er muligt at isolere risiciene i selskabet. Hvis det går galt, sætter du således ikke din personlige formue på spil men kun den formue, der er oparbejdet i selskabet. Og den risiko kan du mindske yderligere ved at få etableret en holdingstruktur, hvor der indskydes et holdingselskab mellem dig og driftsselskabet. En eventuel konkurs i driftsselskabet ikke berører midlerne i holdingselskabet, medmindre holdingselskabet har udlånt penge til driftsselskabet eller stillet sikkerhed for dets gæld, og du vil derfor kunne begrænse tabsrisikoen ved løbende at udlodde overskud i driftsselskabet op til holdingselskabet. 

Hvis dit selskab skal låne penge af banken, vil banken ofte kræve en kaution af dig som sikkerhed for engagementet og du vil derfor hæfte personligt for denne gæld, og du vil ikke have fradragsret for kautionen.

Selskabsformen og holdingstrukturen er ofte fordelagtig, hvis der skal foretage et ejerskifte til personer uden for familien. Selskabsformen kan også være et godt alternativ til et I/S, hvis I er flere, der skal drive virksomhed sammen.

 

Få råd til tiden

Vi kan tilbyde dig en kompetent og nærværende rådgivning om valg af selskabsform og -struktur.

Hvis du er kunde hos os, vil vi løbende drøfte valget af selskabsform - og stuktur med dig, så det hele tiden er tilpasset dine behov og ønsker.

Hvis du har brug for at  etablere et selskab, kan vi naturligvis også hjælpe dig med selskabsstiftelsen.