Consens

Bogføring mv.

Vil du selv stå for bogføringen eller aflevere dine bilag hos os?

pexels-photo-164686.jpg

Vi tilpasser ydelsen til dine behov

Hvad er dit behov?

Hvis du selv bogfører, sparer du i første omgang penge til at betale en bogholder eller revisor for arbejdet. Hvis du ikke har tid til eller kendskab til bogføring, risikerer du, at revisor skal bruge tid på at rette fejl, når regnskabet skal opstilles og det kan derfor hurtigt blive en dyrere løsning i den sidste ende. Du risikerer også, at du får opgjort og indberettet momsen forkert. Vil du gøre det selv, vil det være en god idé at tage nogle bogføringskurser eller læse nogle bøger om emnet.

For at gøre det nemmere, har vi et værktøj til vores kunder, hvor du - eller din bogholder - kan finde reglerne for den skatte- og momsmæssige behandling af forskellige udgifter. Du kan downloade en pixi-udgave af dette værktøj nederst på denne side.

Vi kan også tilbyde dig at hjælpe dig i starten. Det koster nogle timer, men kan være en god investering, så du kan klare det på egen hånd senere. 

Vi kan også tilbyde dig at gennemgå bogføringen, inden momsindberetningen, så du får ekstra sikkerhed for, at tingene er i orden.

Hvis du hverken har tid eller lyst til at stå for bogføringen selv, kan vi selvfølgelig også hjælpe dig med det og det kan tilrettelægges, så det imødekommer dine behov for løbende at kunne følge med i din virksomheds økonomi. Vi kan enten foretage bogføringen i vores eget bogføringsprogram og sende perioderegnskaber ud løbene, eller du kan få en løsning, hvor du også har adgang til bogføringen.

Når bogføringen er på plads, skal der laves lidt yderligere benarbejde for at sikre, at regnskabet er korrekt . Bankrenter samt bankgæld og -indestående skal afstemmes til opgørelse fra banken og på samme måde skal andre finansielle poster afstemmes til ekstern dokumentation. Mellemregninger mellem dig og dit selskab skal forrentes, afskrivninger skal beregnes og periodiseringsposter opgøres og specificeres. Hvis du selv - eller en bogholder - står for bogføringen, vil det ofte være naturligt, at du leverer en stor del af de nødvendige afstemninger og specifikationer til os, og ofte vil vi kun beregne forrentningen af mellemregningen og eventuelt opgøre årets driftsmæssige afskrivninger. Hvis vi derimod assisterer med bogføringen, vil vi normalt også udarbejde afstemninger og specifikationer, men vi vil som regel stadigvæk have brug for input fra dig, fx. om levetiden for nyanskafne anlægsaktiver mv. 

Fordelingen af opgaverne er derfor forskellig fra kunde til kunde, og det er derfor vigtigt at aftale opgavefordelingen på forhånd, så der ikke falder noget mellem to - eller flere - stole.

 

Få råd til tiden

  • Vi kan tilbyde dig en løsning, der er modsvarer dit behov og dine ønsker, hverken mere eller mindre.
     
  • Vi kan hjælpe dig i gang, så du hurtigt bliver i stand til selv at stå for bogføringen
     
  • Vi kan tilbyde dig et effektivt opslagsværktøj, der hurtigt besvarer de mest gængse bogføringsmæssige problemstillinger.